Brintteknologier

Partnerskabet benytter en bred definition på brintteknologier, således at begrebet omfatter teknologier og systemer, hvormed brint – primært baseret på vedvarende energi – kan integreres som energibærer i en miljøvenlig, effektiv og pålidelig energiforsyning. Brintteknologier omfatter således de væsentligste teknologier for produktion, lagring og distribution samt anvendelse af brint. Det indebærer, at også brændselsceller indgår i denne brede definition, idet brændselscellesystemer forventes at blive afgørende for en mere omfattende anvendelse af brint i et fremtidigt fossilfrit energisystem.

Brintfremstilling er hidtil overvejende sket ved reformering af naturgas, evt. kulgas, i en katalytisk proces, enten i større centrale anlæg med efterfølgende distribution af brint eller i mindre decentrale anlæg, hvor brinten produceres for umiddelbar lokal anvendelse.

Brint kan også fremstilles ved at reformere biomasse, der er forgasset til en methanholdig gas. Biologisk fremstilling af brint er bl.a. baseret på fotosyntese, som kendes fra naturen, og en fermenteringsproces, hvor mikroorganismer omsætter organisk materiale til brint. Denne proces søges i disse år videreudviklet i form af koncepter for bioraffinaderier, der kan producere brint sammen med flydende biobrændstoffer.

I en dansk sammenhæng er der store forventninger til udnyttelse af elektrolyse som brintproduktions-teknologi, fordi det gør det muligt at basere brintproduktionen på el fra vedvarende energi, ikke mindst vindenergi.

Brint kan lagres og efterfølgende distribueres enten som gas eller i flydende form. Flydende brint kan lagres og distribueres i tryktanke, som det p.t. sker til industriel anvendelse, mens brint på gasfase kan distribueres i rørledninger. I Danmark kan det vise sig oplagt at anvende det eksisterende naturgasnet til distribution, da der allerede er investeret omkring 30 mia. kr. i denne infrastruktur. Der foretages aktuelt analyser af naturgasnettets anvendelighed til brintdistribution, og der synes umiddelbart at være gode muligheder.

Brint kan lagres i forbindelse med faste stoffer, f.eks. metalhydrider, hvor brinten bindes i en kemisk forbindelse, eller hvor brinten er bundet til overfladen af faste stoffer som f.eks. grafit eller andre kulstofstrukturer. Dansk forskning tyder på, at også ammoniak kunne blive et interessant lagringsmedie. Fælles for disse lagringsteknologier er, at de kan gennemføres under lavt tryk og derfor har potentiale for lavere omkostninger på sigt.

Lagring af brint under højt tryk forventes dog at finde mest omfattende anvendelse i praksis. Den samlede energieffektivitet reduceres i forhold til det trykniveau som brinten bringes op til. Selv under høje trykniveau vil reduktionen dog være marginalt.

 

Sidst opdateret: 04-08-2015