Innovationsfonden

Etableringen af Danmarks InnovationsFond er den største reform af det danske forsknings- og innovationssystem i de seneste to årtier.

Danmarks InnovationsFond blev etableret den 1. april 2014, og skal uddele bevillinger til aktiviteter inden for strategisk forskning, teknologiudvikling og innovation. I 2015 uddeler fonden knap 1,6 milliarder kroner.

Med etablering af fonden sker der en markant forenkling af forsknings- og innovationssystemet, der samtidig rettes mere mod efterspørgsel. Med fonden kan der sættes mere sammenhængende satsninger i gang på tværs af forskning, teknologiudvikling og innovation, for eksempel i form af de kommende samfundspartnerskaber om innovation, som fonden skal udmønte.

Via Innovationsfonden er det muligt at vælge mellem tre indgange, hvis du vil søge om investering til at udvikle din idé:

  • Store projekter: Til markante investeringer og længerevarende projekter/partnerskaber, som har fokus på forskning, teknologi, udvikling, markedsmodning

  • InnoBooster: Til mindre virksomheder, iværksættere og forskere med gode udviklingsplaner

  • Talenter: Til studerende, nyuddannede eller forskere der ønsker at blive iværksætter eller at få en forskerkarriere i det private

 

 

 

 

Sidst opdateret: 04-08-2015