Energinet.dk er ansvarlig for driften af Danmarks elektricitets- og naturgasnet og er som sådan ejer af den overordnede energiinfrastruktur.
Vi sikrer en pålidelig energiforsyning og skaber grundlaget for et velfungerende energimarked og effektiv integration af vedvarende energi i energisystemet.
Energinet.dk varetager PSO-finansieringen af forskning og udvikling for fremmet anvendelse af miljøvenlige teknologier indenfor elproduktion. Under ForskEl-programmet uddeles der årligt 130 mio. kroner til disse formål.
Finansiering af brændselsceller
ForskEL´s fokusområder justeres årligt. Brændselsceller har i de seneste år udgjort væsentlig del af programmet og cirka en tredjedel af de 130 mio. kroner er gået til finansiering af brændselsceller.
Finansiering af HotMEA
Energinet.dk prioriterer finansieringen af større konsortiedannelser hvorved der kan gennemføres større sammenhængende indsatser. I 2009 finansierede vi HotMEA som er et brændselscellekonsortium der udvikler HT-PEM brændselsceller. Konsortiets medlemmer repræsenterer hele værdikæden fra anvendt forskning til slutbrugeren. Konsortiet giver Danmark et meget stærkt udgangspunkt for med tiden at opnå en ledende position inden for HT-PEF brændselsceller.