For at gøre den varierende elproduktion fra vindmøllerne fuldt anvendelig for det danske samfund er der brug for anlæg, der kan omdanne elektriciteten til andre energibærere, der kan anvendes til bl.a. transport, og som kan lagres, så der også er energi til rådighed, når vindmøllerne ikke producerer pga. vindmølle eller kraftig storm.

Den mest effektive metode til at omdanne overskydende elproduktion til brugbare brændsler og brændstoffer er ved elektrolyse at bruge elektriciteten til at spalte vand (H2O) i ilt (O2) og brint (H2), der kan lagres i det eksisterende gasnet eller bruges til transport i køretøjer med et brændselscellesystem. Brint kan også bruges til at opgradere biogas og forgasningsgas, der dannes ved at forgasse affald fra landbrug og husholdninger, til metankvalitet, så også disse gasser kan lagres i gassystemet.

Sådanne gasser, der produceres fra vedvarende energi (VE-gasser), kan efterfølgende under anvendelse af brændselsceller bruges til at producere el og varme i små og mindre anlæg. De kan direkte eller efter yderligere omdannelse til methanol, dimethylether (DME) eller syntetiske brændstoffer anvendes til forskellige former for transport.

Der er derfor god mening i at investere relativt store beløb i at forske og udvikle energiteknologier som elektrolyse, der kan blive selve omdrejningspunktet i omdannelsen af elektricitet til energibærere og brændstoffer, fordi elektrolyse er med til at gøre et fossilfrit dansk energisystem mere robust over for de store svingninger i vindmøllernes elproduktion.

Ved at benytte elektrolyse til at nyttiggøre overskydende elproduktion fra vindmøllerne til lagret energi i form af brint i gassystemet vil Danmark også få en stærkere placering på det regionale eller europæiske elmarked, så vi primært udveksler el med vores nabolande, når det driftsmæssigt og økonomisk er til fordel for os.