Et fremtidigt dansk energisystem vil have el som den dominerende energiform. Elektricitet kan imidlertid endnu ikke lagres direkte til senere anvendelse, men skal bruges i det øjeblik den produceres. Da den fremtidige danske elproduktion ikke kun vil variere hen over døgnets timer, men der også vil forekomme længere vindstille perioder, bliver der stort behov for at kunne lagre el fra perioder med overskudsproduktion til brug i sådanne vindstille perioder, for at kunne opretholde balancen i elnettet.

For løbende at kunne holde denne balance er der behov for anlæg, der kan omdanne overskydende el fra vindmøller til en energibærer, der kan lagres. En sådan lagring af el gør det samlede system mere robust over for svingningerne i vindmøllernes elproduktion. Det er baggrunden for, at der gennem flere år har været forsket i at udvikle elektrolyseanlæg. Elektrolyseanlæggene kan med høj virkningsgrad spalte vand (H2O) til brint (H2) og ilt (O2) ved hjælp af elektricitet. Brinten er da energibæreren, der har lagret al energien fra vindmøllernes overskydende elproduktion.
Brint kan lagres i det eksisterende gasnet direkte og som VE-gasser og efterfølgende bruges til elproduktion i brændselscellesystemer, når vindmøllerne ikke kan dække det aktuelle elbehov. Brint kan også erstatte oliebaseret benzin og diesel til transport.

Der er ganske vist et energitab ved at lagre el som brint og VE-gasser og efterfølgende bruge brinten til kraftvarme og transport, men det opvejes af de store fordele i form af større fleksibilitet. Den aktuelle forskning i de forskellige elektrolyseteknologier sigter efter at forøge virkningsgraden og reducere omkostningerne. Så der er store perspektiver for det fremtidige danske energisystem i at udvikle effektive og konkurrencedygtige elektrolyseteknologier.