22-03-2017

PRESSEMEDDELELSE

I morges har klima- og energiminister Lars Christian Lilleholt annonceret, at den danske regering har sat sig det ambitiøse mål at fordoble eksporten af energiteknologi i 2030. Det er en rigtig satsning, mener Partnerskabet for brint og brændselsceller, men strategien skal følges op af en flerårig aftale om energiforskning, hvis Danmark også fremadrettet skal fastholde en høj eksport af energiteknologier.


Den danske eksport af energiteknologi skal vokse fra 70 milliarder til 140 milliarder i 2030. Det er målet med den nye eksportstrategi, som energi- forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt har præsenteret i dag. Fordoblingen af eksporten skal ifølge ministeren bl.a. ske ved hjælp af udstationering af danske eksperter i udlandet. Ministeren har endvidere udpeget Tyskland, USA og Storbritannien som særlig interessante.


Direktør i Partnerskabet for brint og brændselsceller, Tejs Laustsen Jensen, siger om den nye strategi: ”Det er rigtig gode nyheder for brint og brændselscellebranchen, som allerede oplever markant vækst på eksportmarkederne i disse år, og der er grund til at rose regeringen for at lancere en målrettet strategi for eksporten af energiteknologier. Den danske førerposition når det gælder brintteknologier har allerede kunnet fejre store eksportsuccesser, og den nye strategi vil være en styrke både for os og resten af energibranchen”. 


Selvom der er ros til regeringen for den nye strategi, mener Partnerskabet dog ikke, at den danske førerposition dermed er sikret, og Tejs Laustsen Jensen understreger, at den stærke eksportposition kun kan vedligeholdes, når de danske virksomheder er i den globale førertrøje, når det det gælder nyskabende og førende i energiløsninger. 


”Vi er glade for, at ministeren anerkender det kæmpe store potentiale i den danske energiteknologi, særligt når det handler om den globale omstilling. Men det er forskning- og udvikling, der er fundamentet for den eksportsucces, vi oplever i disse år. Den årlige usikkerhed og de meget svingende bevillinger til energiforskningen er skadeligt for både virksomheder og forskningsinstitutioner. Derfor skal vi have en langsigtet aftale på plads for energiforskningen, så vi kan beholde vores unikke globale førerposition, også efter 2030,” siger Tejs Laustsen Jensen.