30-03-2017

Kunstig sol til brintproduktion

I Tyskland er verdens største kunstige sol taget i brug. Den kunstige sol, ved navnet ”Synlight”, skal bruges til forskning i, hvordan man laver brint ved hjælp af sollys og vand. Det skriver det tyske forskningsinstitut for luft- og rumfart, DLR, på deres hjemmeside.


Den kunstige sol, som ligger i den vesttyske by Jülich, består af 149 Xenon-lamper, som tilsammen kan skabe en temperatur på 3.000 grader Celsius, hvis indstillet til at ramme et specifikt område.


I tidligere eksperimenter med kunstigt sollys er det lykkedes for de tyske forskere ved DLR at fremstille brint, men det skete under kontrollerede forhold i et almindeligt laboratorium. Nu vil forskerne forsøge at gentage successen, blot på større skala.

Målet er at kunne fremstille nok brint med vedvarende energi i form af kunstigt lys, så det bliver interessant for anvendelse i industrielle processer.


Læs mere om Synlight her.